Straks efter din skade er sket, skal du anmelde den til RiskPoint. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe dig med en effektiv skadeshåndtering. Først og fremmest skal vi have en række oplysninger fra dig omkring ulykkens omfang, tid og sted, eventuelle akutte forhold, data om flyet, piloten, hændelsesforløbet og meget mere.

I forbindelse med anmeldelse af din flyskade skal du vedlægge følgende dokumentation:

  • Pilotens flycertifikat
  • Medical certifikat
  • Luftdygtighedsbevis
  • Airworthiness Review Certificate (ARC)
  • Kopi af notifikation til Haverikommisionen

Straks efter ulykken

Ud over at anmelde din skade til os hurtigst muligst, er der flere ting, du skal tage action på straks efter ulykken.

  1. Tag fotos af ulykkesstedet samt fotos af skaden og de beskadigede dele til brug som dokumentation.
  2. Rapporter straks ulykken til de rette luftfartsmyndigheder og få deres accept til at fjerne flyet fra ulykkesstedet.
  3. Undlad at afgive nogen former for tilståelse eller tilkendegivelse af ansvar før du har diskuteret situationen med os. Udbetal ingen erstatninger og betal ingen regninger. Henvis i stedet til din forsikring og dit forsikringsselskab.
  4. Lige efter ulykken skal du ikke selv udføre nogen former for reparationsopgaver på flyet. Du skal heller ikke sætte andre i gang med at reparere flyet før du har diskuteret det med os. Lad flyet forblive i den tilstand, det har, efter ulykken.

På ulykkesstedet

Kontakt os straks efter ulykken, så vi kan guide dig bedst muligt. Så snart vi er i dialog med dig, kan vi hjælpe dig med skadesminimering og skadeshåndtering. Lad så vidt muligt flyet blive stående på ulykkesstedet indtil vores skadebehandler har været på stedet. Hvis flyets placering generer eller er til hinder for den øvrige lufttrafik, skal det fjernes hurtigst muligt for ikke at resultere i erstatningskrav. Du skal hurtigst muligt tage kontakt med de rette luftfartsmyndigheder som Haverikommissionen og få deres vurdering. Det er også luftmyndighederne, der skal give dig tilladelse til at fjerne flyet. Fastgør flyet på stedet for at forebygge yderligere skader. Tag en snak med os før du starter oprydning på ulykkesstedet. I langt de fleste tilfælde kan vi nemlig hjælpe dig til en effektiv organisering af oprydningen.

Den bedst mulige skadeshåndtering

Den første tid efter ulykken kan virke kaotisk – og det er ikke unormalt, at du befinder dig i en form for choktilstand. Vi gør vores bedste for at tage hånd om din situation og give dig en effektiv skadeshåndtering. Du kan kontakte os på nettet eller ringe os op. Under alle omstændigheder skal du anmelde din skade på nettet ved at udfylde vores skadesanmeldelsesskema. Når du har gjort det, får vores medarbejdere  automatisk genereret en besked om din anmeldelse. Vores kontor er åbent på hverdage mellem 8.30 og 17.00, men du kan få fat i os telefonisk døgnet rundt på tlf. +45 44 45 21 22. Senest 24 timer efter at vi har modtaget din anmeldelse, får du en officiel bekræftelse på modtagelsen.

I vores arbejde med at behandle din skadesanmeldelse, skal vi indsamle og bearbejde en række data. Under skadesbehandlingen tager vi kontakt til de involverede parter, vi vertificerer den indkomne information og undertiden søger vi yderligere oplysninger. Undervejs samarbejder vi med en række fagpersoner som taksator og advokat. Det kan tage sin tid, men du skal vide, at vi gør alt for at sikre dig et hurtig og effektiv forløb.

 

 

Anmeld din skade ved at udfylde vores skadeanmeldelseskema her

Birgitte Roed

Har du spørgsmål til din skade er du velkommen til at kontakte os. Udfyld skade formularen, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

+45 44 45 21 22

aviation@riskpoint.eu